fredag den 10. februar 2012

Forandring fryder.. også i livet.

Jeg tog en stor beslutning.... en af de helt store.
Jeg har valgt at droppe mit studie på handelshøjskolen her i Aarhus, det var desværre slet ikke mig, og det viste sig ret hurtigt. Beslutningen var ikke svær, men uvisheden om hvad jeg så skulle give mig til... det har været rigtig svært.

Jeg fik søgt en sørens masse jobs, og jeg var hurtigt klar over at jeg gerne ville arbejde med børn igen. Jeg har tidligere være au pair i Oxford og senere haft knap et år som pædagogmedhjælper i en institution i Solbjerg. Jeg søgte alle de medhjælper stillinger jeg kunne komme i nærheden af, dog uden resultat. Pludseligt kom der bud efter mig.. JOBSAMTALE, YES! Sidste mandag formiddag jobsamtale, mandag efter middag JOB.... Jobstart? Allerede den følgende onsdag. Nu har jeg været i vuggestuen i en uge, og jeg ELSKER det.
Tænk jeg får lov at nusse, hygge, lege og lære med børn hver dag :-D

Lidt job-fejring på en mandag, sammen med min skønne kæreste og dejlige roomie.
Lidt "tapas" værk, rødvin og Verdi.
Ja ja, det ser lidt voldsomt ud at drikke af flasken... Men det må man gerne når man fejrer, ikke sandt? :-)
Og hold da op hvor ser jeg ung ud der hehe, sådan føler jeg mig ellers ikke hehe.

Sender smil og varme til jer alle derude...

onsdag den 8. februar 2012

A little about me..


1. Jeg elsker stearinlys, hygge og varme. Og er fantastisk vild med de fine hjerter på lysestagerne som jeg har fået af min søde roomie.

2. Kaffe dåse i gammelt look. Den repræsenterer min barndomsby Viborg(og måske mit store forbrug af kaffe?!)

3. Magic 8-ball, den er bare på besøg her hos mig. Det er egentligt min julegave til min kæreste, men vi er oftest hos mig når vi er sammen og vi er ikke de bedste i verden til at tage en beslutning og blive ved den.. Så beslutningstageren er her på ferie :-)

4. Hjemmelavet bordskåner af de fine fine filt kugler fra de kære Søstrene grene.. Er rigtig glad for resultatet.

5. Den fine Elkedel fra Plint. Jeg er vanvittigt glad for den allerede. Det var en "tillykke-du-fik-sq-jobbet" gave til mig selv... (og så var den på tilbud).

6. Sjovt salt og peber sæt. Jeg elsker de lidt sjove og skøre ting og farver i hverdagen. Derfor passer dette sæt mig helt fantastisk. Det var en indflytter gave fra en af mine rigtig gode venner.

7. Et fint lille skilt. "Please god if you can't make me thin, make my friends fat".. Den giver smil i hverdagen.. Jeg har hele livet(faktisk siden jeg var en 7-8 år) været svært utilfreds med min vægt og det har altid været et evindeligt problem for mig. øv øv, kvinder som vi vidst er flest. En dag lærer man vel at elske top maven og "håndtagene".

8. Musik, musik, MUSIK... En evig konstant i mit liv. Jeg har alle dage været ufattelig glad for musik, sang og dans. Kærligheden har jeg fået med mig hjemmefra, jeg blev praktisk talt slæbt med til koncerter allerede i klapvogns alderen. Musik er den bedste gave, og jeg kan ikke gå udenfor en dør uden at have min elskede ipod og musikken med mig.

Det sidste der nok bør nævnes er den lidt rodede opstilling... Den siger også en del om mig, jeg roder altid.. Både fysisk og mentalt. Så når der ligger garn nøgler i vindueskarmen og man både kan se bord, stol, vindueskarm og rullegardiner i et indlæg som ikke handler om noget af det... Ja så er det altså derfor :-D

Håber i får en god dag derude..
Smil herfra.

torsdag den 10. november 2011

THE JESSIE ROSE TRIP- 'YOU WON'T FORGET ME BOY' MUSIC VIDEO


En sang jeg aldrig bliver træt af.. Har hørt den i et par år efter hånden, opdagede sangen i et prøverum hos TopShop i Oxford da jeg boede derovre for et par år siden..Faktisk kunne jeg kun brudstykker af sangen da jeg gik ud af prøverummet, men den hang fast i mit hoved, og brugte bogstaveligt talt et par uger på at finde frem til sangen igen.
Den er så dejligt fuld af girl power, energi, og for mit vedkommende MINDER... :-)
.

Undskyld, ved DU hvad det her er?


- Nej? jeg købte den bare fordi jeg synes den så sjov ud?

Var ude for at købe grøntsager for noget tid siden, og da ekspedienten ikke kunne finde ud af hvad dette^ var for en grøntsag (efter at have bladret deres lille grøntsags katalog frem og tilbage utallige gange) spurgte hun mig "Undskyld, ved DU hvad det her er?"... Svarede pænt og høfligt at "hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det da bladselleri" og hun fint fundet den rigtige pris..
Jeg grinte dog en del over måden hun spurgte på... om JEG vidste hvad det var, selvfølgelig gjorde jeg det, det var jo mig selv der som kunde havde proppet grøntsagen i kurven.

Jeg ved ikke med jer, men jeg køber sjældent grøntsager for udseendets skyld.

Smil herfra

mandag den 24. oktober 2011

Tænk på det bedste du ved..

.:Mine fine blå/grønne/minty/turkise ting gør mig forårsglad i oktobermørket:.

&


det gør
.:Tanken om min søde kæreste, som jeg skal holde mig varm sammen med hele vinteren også:.